Fra smukt bygningsværk til ruin
En kold februardag i 2003 banede jeg mig vej ind i den sne-dækkede skov ved Bregnerød Kro. Efter en times søgen fandt jeg resterne af hytten, godt gemt imellem træer og buske. Resterne, det var mursten, lå spredt i et tilgroet vildnis. Et enestående kunsthistorisk mindesmærke var væk.
Kun navnet Frederiksholm på en mursten vidnede om en svunden tid.
Men stedets ånd var der stadig. Med lidt fantasi kunne jeg fornemme Asger Jorns skridt op ad trappetrinet, det eneste der er tilbage. Jeg forestillede mig de unge arkitektstuderende sidde forelsket i vinduet, jøderne der skjulte sig for tyskerne, fremmede hærværksmænd på spil , FDF ere på weekendtur, den bidende kulde og fugtens indtrængen om vinteren. Ja, netop fugten blev hyttens banemand.
Da FDF i 1959 købte hytten opdagede man, at fundamentet var muret og ikke betonstøbt og at det fugtstandsende lag i soklen manglede. Derved trængte fugten op i væggene og ødelagde Cobrakunstnernes vægdekorationer.
Væggene blev vasket ned. Man vidste ikke bedre. Loftet var også medtaget. Når der blev fyret, dannedes der kondens, på tagpappets underside, hvorved loftet gradvis rådnede.
Virtus Schade kæmpede for at redde Cobra loftet. En konservator fra Statens Museum for Kunst foreslog, at FDF skulle henvende sig til Ny Carlsberg fondet. Der var ingen interesse. Statens kunstfond var heller ikke interesseret, selvom Mogens Balle, en af Cobra-loft malerne, tilbød sin hjælp. Louisiana sagde også nej. Hytten stod nu helt ubenyttet hen i et par år.
Erik Petersen FDF gik direkte til kulturminister Bodil Koch, der bad om udtalelse fra Statens Museum for kunst og Akademirådet. Tommelfingeren vendte nedad.
Weekendhyttens endeligt
